Vemodig sejr over HAVK
Allan H. Kjær
1/16/2010 4:05:52 PM
BVC – HAVK: 3-0 (25-12,25-9,25-21)
Det var top mod bund i dagens kamp. Derfor var der heller ikke så meget at rafle om. 2 point var kravet og aggressivt spil var midlet.
Anne Lovise spillede sin sidste kamp i BVC dragten, da hun i næste uge hiver teltpælene op og flytter til København. Vi var derfor opsatte på at sende hende godt af sted med en sejr.
Vi starter kampen i Vores ”nye” start 6´er, således at Bobbs startede inde på sin nye kant og AL varmede derfor bænken i 1 set.
Som set cifrene antyder, var det et opsat BVC hold, som de første 2 set totalt dominerede HAVK. Serverne var generelt skarpe og voldte ”dem” store problemer. Angrebsspillet fungerede tilfredsstillende, når bare vi huskede at være aggressive. Boldene blev fornuftigt fordelt i dag, hvilket tillod både kanter og centere at holde sig skarpe kampen igennem.
3 set blev lidt tættere end nødvendigt, mest fordi der (naturligt nok) blev slækket en anelse på koncentrationen. Vi formår dog at stramme til, da det var påkrævet og AL fik lov til at afgøre kampen på en backspike.
Malene løb fortjent med ”Guldsmølf” efter en solid præstation.
Vi ønsker AL held og lykke med resten af volley karrieren. Skulle vejen engang føre tilbage til Esbjerg, er der altid plads til dig.



