Dame 1 vinder sæsonåbneren
Allan H. Kjær
9/27/2009 8:18:57 AM
BVC – Fredericia 3-2 (25-15,25-27,25-11,15-25,15-13)
Dame 1 kom godt fra start i sæsonen, da vi vandt sæsonens første kamp.
Optakten til kampen var alt andet end perfekt, da hele 3 spillere måtte melde afbud mere eller mindre i sidste øjeblik. Heldigvis råder vi i denne sæson over mange spillere, så det lykkedes alligevel at samle 8 spillere til kampen.
Fokus i træningen de seneste par uger har ligget i stabilitet i angrebsopbygningen og et afpasset serve,- og angrebsspil. Dette ville vi gerne tage med ind på banen, således at vi lagde et så højt pres på modstanderen som vi spillemæssigt kan magte.
Kampen blev en typisk åbningskamp. Tidligt i sæsonen har vi endnu ikke nået at opnå dén stabilitet og automatisme, som lang tids træning og kamp giver, så spillet flød kun i perioder.
Subjektivt vurderet ( ) var BVC det bedst spillende hold. Vi var i perioder rigtig gode til at lægge pres på modstanderen, byggede spillet fornuftigt op og havde mulighederne til at afgøre boldene. Som set cifrene antyder formåede vi dog kun momentvis at holde niveau.
Fredericia kæmpede kampen igennem flot og spillede virkelig Deres chance. Forsvarsspillet var rigtig flot, hvilket tvang Os til at forcere angrebsslagene. Ofte havde vi fornemmelsen af, at vi skulle vinde boldene både 2 og 3 gange grundet Deres forsvars fight. Vældig frustrerende….
At vi i sidste ende vandt kampen skyldtes først og fremmest 2 ting:
Vi har et højere topniveau end Fredericia på dagen.
Vi turde være gode da kampen skulle afgøres. Kampen afgøres på 2 serve esser af Malene. Stærkt og modigt….
Nu skal vi tilbage på træningsbanen. Skal vi leve op til målsætningen om top 4, skal vi forbedre Os både teknisk og taktisk. Heldigvis har vi et højt topniveau, så udfordringen ligger først og fremmest i at holde niveau i længere perioder af gangen. Dette opnås kun ved træning, træning, træning.
Dagens spiller blev Jytte, som holdt et flot niveau kampen igennem.
Næste udfordring bliver næste lørdag i Haderslev.




