2 div HV - Ry VK75 - BVC Esbjerg
Niels Borch
10/25/2009 12:13:18 PM
Resultat: 24-26, 23-25, 25-19, 25-17, 15-11, 1 time og 44 min.
Pga. skader og afbud, så kunne BVC bedste herre hold kun stille med 6 mand til dagens udekamp imod Ry. Heldigvis så var Ry også kun 6 mand, så der var lagt op til en lige kamp. Og en lige kamp blev det også – der måtte 5 sæt til før vinderen var fundet, og uheldigvis for BVC, så var det Ry der trak det længste strå og dermed kunne sætte 2 point mere ind på deres konto. BVC må konstaterer at vi stadig mangler at vinde i denne sæson.
Både 1 og 2 sæt startede med Ry føringer, men lige så langsomt fik BVC spillerne ædt af forspringet og tog begge sæt med mindst mulig margin. Stærk psyke og godt spil lagde grundlaget for 2 vundne sæt i træk – det havde vi ikke prøvet endnu i denne sæson.
Det svære 3 sæt – hvis vi vandt, så havde vi vundet vores først kamp i år – men spillet var ikke så godt som i de to første sæt, så Ry vandt fortjent det sæt.
I 4 sæt startede BVC´erne med lyn og torden og bragte sig foran med 9-4, vi øjnede en sejr og det gjorde måske at vi begyndte at tænke mere på ikke at tabe, end at tænke på at spille videre og turde vinde. Ved stillingen 15-14 til Ry, servede samme spille indtil stillingen var 24-14. Utroligt dårligt af Esbjerg gutterne – især modtagningen svigtede og derved blev vores angreb ikke så stærke at vi kunne vinde dem og Ry havde nemt spil. Ærgeligt.
Som skulle det hele afgøres i det 5 og afgørende sæt. Vi skifter halvdel vi 8-6 til Ry, men er faktisk godt med. Men så kan vi igen ikke afgøre boldene og komme igen bagud med 5 point. Vi kæmper os op på 13-11, og er uheldige og tabe de to næste angreb og dermed kampen 3-2.
Skuffelsen var kæmpe stor hos alle spillere – vi var så tæt på – men vi tabte igen. Omvendt må vi forsøge at glæde os over 2 vundne sæt i samme kamp og bygge videre derfra.
Dagens spiller blev helt fortjent den deputerende spiller Daniel Tarp, som gjorde sig bemærket med skarpe server og kraftfulde midterangreb. Det ser meget lovende ud til de næste kampe.
Næste kamp er den 7. november imod Århus 1900 II, på vores hjemmebane Esbjerg Seminarium, i BVC kaldet ”Fisher Dome”, kl. 15.00.
Med sportslig hilsen
BVC Esbjerg
Niels-Henrik Borch
Formand, og træner for H1




